|
Ofte Stillede SpørgsmålHer har vi samlet svarene til de hyppigste spørgsmål (klik på spørgsmålet for at se svaret). Kan du ikke her finde svaret på dit spørgsmål, eller har du brug for hjælp vedr. vores onlinebookingsystem, finder du flere muligheder til venstre. Spørgsmål vedr.reservationer
Øvrige spørgsmål
SvarJeg har bestilt online, men jeg har ikke modtaget nogen bekræftelse. Hvorfor? Hvad skal jeg gøre?Når man foretager sin reservation online, skal man modtage en reservationsbekræftelse. Har du ikke modtaget den, er det normalt fordi den email adresse du indtastede i reservationen er blevet stavet forkert (reservationen er fuldført, men bekræftelsen kunne ikke leveres), eller fordi du lukkede den sidste reservationsside for tidligt og reservationen derfor ikke blev fuldført. En gang imellem bliver reservationsbekræftelser kasseret af spamfiltre. Uanset hvad der er årsag, anbefaler vi, at du kontakter os, og tjekker status af din reservation. Hvis du ikke har brugt vores online booking system på hotelpetit.dk, anbefaler vi at du henvender dig, hvor du har booket.
Jeg har sendt en forespørgsel, men jeg har ikke modtaget svar. Hvorfor? Hvad skal jeg gøre?Systemet sender automatisk et "modtagelsesbevis", når din forespørgsel er sendt. Har du ikke modtaget den, betyder det sandsynligvis, at din email adresse var stavet forkert, eller at vores email til dig bliver kasseret af dit spamfilter, altså at vi ikke kan kontakte dig. Bemærk også, at vi gør vores bedste for at besvare alle forespørgsler indenfor en arbejdsdag, men det lykkes ikke altid. Uanset hvad der er årsag, må du meget gerne ringe til os (+45 98 44 11 99)
Jeg har oplyst mit kreditkortnummer ved reservationen, men pengene er endnu ikke blevet hævet fra min bankkonto.Hvorfor?Vi benytter kun kreditkort oplysningerne som garanti for reservationen, men betaling sker ikke før afrejse, med mindre andet er påført på reservationen.
Jeg skal afbestille min reservation. Hvordan gør jeg det, og hvor meget koster det?Det er vigtigt, at du afbestiller på den samme måde og gennem det samme system, hvor du har bestilt. Hvis du har booket direkte hos os, eller på hotelpetit.dk online bookingsystem, kan du som hovedregel afbestille din reservation uden omkostninger indtil kl. 16:00 på ankomstdatoen (klik her for detaljer og undtagelser). Der gælder også særlige regler for grupper og konferencer (klik her). Hvis du har booket gennem et andet system (fx. et rejsebureau, en turoperatør, et andet online bookingsystem), så gælder deres regler, og du skal tjekke direkte med dem.
Kan jeg reservere et værelse, som er tilpasset handicappede og rullestolsbrugere?Et af vores værelser er specielt velegnet til handicappede og rullestolsbrugere. Vi beder om, at du indsætter et notat i din reservation, hvor du specificerer dine ønsker, eller at du kontakter os direkte. Tildeling af det ønskede værelse er kun bekræftet, når du har modtaget vores tilbagemelding. Bemærk, at der desværre er nogle trin til hotellets reception (men ikke til værelset), derfor skal en ledsager evt. hjælpe ved indchekning og udchekning.
Jeg har svært ved at gå op og ned ad trapper. Kan jeg reservere et værelse i stueplan?Vi har mange behagelige værelser i stueplan, og hvis du er gangbesværet, beder vi dig indsætte et notat i din reservation, så vil vi forsøge at tildele dig et af disse værelser. Vi har også en elevator, men den giver ikke adgang til alle værelser. Elevatoren kan kun benyttes med et kort, som udlånes til gæster med specielle behov efter aftale.
Til toppen Hvordan kan jeg være sikker på, at det deluxe værelse, som jeg gerne vil reservere har altan (eller sofa)?Vi beder dig indtaste et notat i reservationen med dine ønsker (altan eller sofa). Desværre kan vi ikke garantere, at dit ønske vil kunne imødekommes, selvom det næsten altid lykkes.
Hvor kan jeg parkere? Hvor meget koster det?Selvom hotellet ligger i byens centrum, er der mange parkeringsmuligheder i området, og i receptionen forklarer vi gerne nærmere om dette, både de gratis og betaling. Al parkering er gratis i lavsæsonen. I øvrige perioder koster byens parkeringer kr 11,00 pr time (dog kun fra kl. 8:00 til kl. 18:00). Hotellets egen parkering er gratis efter uge 42 (efterårsferie) og frem til påske, mens den i højsæsonen koster kr 50,00 pr dag (fra kl. 14:00 på ankomstdato til kl. 12:00 på afrejsedato). Parkeringpladserne kan ikke reserveres. Parkering i øvrige områder i byen er gratis hvor tilladt.
Må jeg medbringe mit kæledyr?Desværre må dyr ikke medbringes, uafhængig af art og størrelse.
Hvornår er indcheckningstid? Hvornår er afrejsetid?Indcheckningstiden er fra kl. 14:00 til kl.18:00. Hvis du kommer tidligere, kan vi ikke garantere at dit værelse er klart, men hvis det er klart, kan du selvfølgelig tjekke ind med det samme. Hvis du forventer senere ankomst, beder vi om, at du meddeler din forventede ankomsttid i reservationen (samt dit mobiltelefonnummer), og at du kontakter os, hvis du bliver forsinket.
Afrejsetid er før kl. 11:00. Hvornår serveres der morgenmad? Hvad findes der på buffeten?Vores morgenbuffet serveres i restauranten ved siden af receptionen fra kl. 6:30 til kl. 10:30 i hverdage og fra kl. 7:30 til 10:30 i weekender og helligdage.
På buffeten finder man varme og kolde drikke, flere typer brød, croissants og muffins, friskskåret frugt, flere typer yoghurt, morgenmadsprodukter, nutella/ honning, flere typer syltetøj, ost og pålæg, blødkogte æg, leverpostej og marinerede sild, agurker og tomater. Hvordan kan jeg koble mig til internettet?Du kan koble dig til internettet med din egen computer via vores trådløse netværk, som dækker alle værelser, annekset og fællesområder. Adgangen er gratis, men det kræver et kodeord, som du får oplyst i receptionen.
En stationær computer er også tilgængelig døgnet rundt til fælles gæstebrug. Hvor kan jeg spise middag?Der findes et bredt udvalg af restauranter i gåafstand fra hotellet. Vi hjælper gerne med anbefalinger og reservationer, og i nogle perioder, tilbyder vi pakker, hvor spisning på udvalgte restauranter er inkluderet i prisen (se vores tilbud).
Må jeg bruge billeder og tekst fra denne hjemmeside?De materialer, der vises på denne hjemmeside, herunder informative tekster, fotografier, illustrationer, grafik og andet grafisk materiale, navne, logoer, varemærker og andre mærker, tilhører de respektive ejere, bl.a. Hotel Petit, Skagen Turistforening og VisitDenmark og er beskyttet af copyright, varemærker og andre immaterielle rettigheder. Et sådant indhold kan vises og udskrives udelukkende for din personlige, ikke-kommercielle brug. Du må ikke reproducere, sælge eller offentliggøre ethvert sådant materiale til tredjemand uden udtrykkelig forudgående skriftlig tilladelse fra Hotel Petit.
|





