Covid-19 pandemien stiller mange udfordringer, og vi tager dit og vores medarbejderes helbred alvorligt. Derfor har vi iværksat en hel del tiltag, og vi tilpasser dem i takt med udviklingen af situationen.
Morgenmad
Serveringsmulighederne varierer afhængig af antal gæster, som opholder sig på hotellet, og man bliver som regel oplyst herom ved indcheckning, eller direkte i morgenmadsrestauranten.
Når morgenmad er tilbudt som buffet, skal man bruge engangshændsker eller anvende håndssprit, som man finder ved buffeten, før man berører genstandene.
Rejser man med børn, bedes man orientere dem, og evt. lad dem blive siddende og hente maden til dem.
Daglig rengøring og udskiftning af håndklæder og sengetøj
De håndklæder og sengetøj, som vi bruger, er vasket på høj temperatur af et professionelt vaskeri, dvs. at de er desinficeret. For at minimere kontakt mellem gæsterne og vores medarbejdere, ydes der ikke daglig rengøring af værelserne, og personalet får heller ikke adgang til værelserne under gæsternes ophold medmindre dette specifikt ønskes af gæster med ophold længere end 3 nætter.
Ønsker man at udskifte håndklæder og sengetøj, vil der på værelsesgangene stå vogne med rent linned til rådighed, og der vil også være mulighed for at komme af med det beskidte linned.
Specielle hygiejne foranstaltninger
Når gæsterne rejser, har vi som altid stor opmærksomhed på rengøring og vi desinficerer bl.a. alle berøringsoverflader (fx håndtag, strømafbrydere, sengegavle, sengeborde mm.). Bemærk at der er laminatgulv på alle vores værelser (ikke tæpper).
Ind- og udcheckning- receptionens åbningstid
De udvidede rengøringsprocedurer indebærer længere tid mellem afrejser og ankomster, og de kan forårsage ventetid, før værelserne er klar til indcheckning.
Receptionens åbningstider kan blive begrænset, men der kan altid aftales selvbetjent indcheckning efter receptionens lukketid.
Reservationer
Vi er i disse tider udfordret på vores økonomi. Du kan støtte os, og hjælpe os at bibeholde så mange af vores medarbejdere som muligt ved at booke direkte hos os. Som tak får du rabat, læs mere her.